Paradisco

DANS, CAFÈ, FOREDRAG OG WORKSHOPS - VESTERBRO KULTURHUS - FREDAGE I LIGE UGER

NÆSTE GANG:

FREDAG 10. FEBRUAR
VALENTINE TEMA

19.30: FOREDRAG
Love to Love
v/Joan Ørting og Talasi

21.30: LATTERKLUB
v/Thomas Bo

21.30: DISKOTEK

02.30: GODNAT

Sig det videre...!

Dans på Paradisco Dans på Paradisco
Modtag nyhedsbrev



Frivillige medarbejdere

Paradisco bliver hver 14. dag stablet på benene af det velfungerende team af frivillige medarbejdere.


OBS: Er du interesseret i at være med, så send en mail, så skriver vi dig meget gerne op på ventelisten.


PARADISCOMEDARBEJDERE HAR DET SJOVERE!

Arbejdsopgaverne er mangeartede og det fælles mål er at drive et diskotek, holde en fantastisk fest hvor danseglæden er i centrum, arrangere udviklende og inspirerende foredrag og workshops, opbygge et fællesskab blandt medarbejdere og gæster og udvikle Paradisco løbende.

Fast medarbejder
eller gæstemedarbejder?

De faste Paradisco-medarbejdere har mulighed for fuldt at indgå i Paradiscos fællesskab og aktiviteter og har alle de medarbejder-goder der er. Fri entré, adgang til hygge, snacks og drinks i medarbejder-rummet, mulighed for at indgå i arbejdet med at påvirke Paradiscos udvikling, medarbejder-arrangementer som sommerweekend, julefrokost mv. Man har pt. ca. 6 vagter pr. sæson.

Gæstemedarbejdere har også fri entré og adgang til hygge, snacks og drinks i medarbejderrummet, men kun de dage de er på vagt. Man skal tage minimum én vagt pr. sæson. Gruppen af gæstemedarbejdere virker som et hold af "tilkaldevikarer", som bliver spurgt hvis der er huller i vagtplanen. Man kan selvfølgelig også benytte ordningen hvis man har lyst til prøve hvordan det er at være Paradisco-medarbejder, før man beslutter om man vil være fast medarbejder.

Om Paradisco

Som medarbejder på Paradisco er man med i et sjovt og udviklende fællesskab, der giver en masse fælles oplevelser. På Paradsico lægger vi vægt på rummelighed og omsorg for hinanden. Vi har et godt sammenhold og hjælper hinanden når det brænder på. Nogle har været med i Paradiscos medarbejdergruppe i 10-15 år (Paradisco fyldte 20 i 2009!), andre er med for en kortere periode hvor de har tid til overs, og ønsker at lave noget sjovt frivilligt arbejde i deres fritid.
Bonus-info: Er du single og kunne tænke dig at møde en kæreste?? Så kan vi godt afsløre at medarbejdergruppen har en ret høj succes-rate på dét punkt ;-)

Arbejdsopgaverne er meget forskellige og der er mange roller der skal udfyldes for at få det hele til at spille:
købe ind, indrette lokalerne før dørene åbner, planlægges, lave PR, lægge duge på bordene, ordne blomster og lys, pynte op, passe garderoben og entreen, samle brugte glas og flasker ind, spille musik, lukke & slukke...

 

Overvejer du at blive medarbejder?

Om dig:
Du har lyst til at indgå i det fælles projekt som Paradisco er
Du tager ansvar for dine opgaver
Du er måske spirituel
Du er måske meget jordnær
Du vil måske gerne prøve nogen idéer af
Du er...??

 

Ud over den daglige drift er der forskellige projektgrupper som du kan deltage i hvis det har din interesse: markedsføring og PR, arrangere workshops og foredrag, udvikle festkoncepter, holde styr på økonomien, planlægge tema-udsmykning, organisere og koordinere, skrive informationsmateriale, styre websitet, lave arrangementer for medarbejderne... eller du kan starte nye projekter selv, som kan udvikle og forbedre Paradisco.

Kontakt os

Er du interesseret i at være med, så send en mail, så skriver vi dig meget gerne op på ventelisten.

Mere information

Download brev til nye medarbejdere som mere detaljeret beskriver hvad man kan forvente sig når man bliver frivillig medarbejder!

 

 
Paradisco - Fredage i lige uger - Vesterbro Kulturhus - Lyrskovgade 4, 3. sal, 1758 København V - Hjørnet af Enghave Plads, Istedgade og Enghavevej
Design: Line K